Studieteknik 1: Læsestrategi

  • begynder
  • dansk
  • Studieteknik
  • vejledning
  • via

Når du begynder på en videregående uddannelse har du måske erfaringer fra en ungdomsuddannelse eller fra et job, som du kan bygge videre på, når det kommer til studielæsning og forberedelse.

Om de praksisser og vaner du allerede har, er gode eller dårlige, kan ikke vurderes objektivt. Men hvis du oplever, at du ikke kan følge med læsemængden eller huske nok fra din læsning, så er det værd at overveje, om du kan forbedre dine læsestrategier. At være en god studielæser kan læres, og jo mere man øver sig, jo bedre bliver man.

For at finde ud ad hvilke aspekter af dine læsevaner, du vil fokusere på at udvikle, kan du starte med at svare på spørgsmålene her. I kan også vælge at svare på spørgsmålene i studiegruppen og dele jeres erfaringer med hinanden.

Spørgsmål til din studielæsning  
Hvordan læser du til dit studie?   f.eks.: Fra første side og frem? Grundigt eller overfladisk? I god tid eller i sidste øjeblik?  
Læser du alle tekster på samme måde?  
Hvordan planlægger du din studielæsning?  
Hvornår på dagen læser du bedst?  
Hvor kan du godt lide at læse?  
Tager du notater, når du læser?  
Hvad forstyrrer dig mest, når du læser?  
Hvad hjælper dig til at huske det, du læser?  
Hvad er det bedste ved at læse?  
Hvad er det sværeste ved at læse til studiet?  
Hvordan bruger du din studiegruppe eller studiekammerater til forberedelse og studielæsning?  
Spørgsmålene er inspirerede og bearbejdede efter bogen: Jørgensen, P. S. (2007). Studielæsning på videregående uddannelser: Læsestrategier og læseteknikker (1. udgave, 2. oplag). Samfundslitteratur.

Før du læser – Planlæg din læsning

Som studerende vil man ofte gerne gøre det hele rigtig godt og derfor også læse alt fra pensum. Det kan godt føles lidt overvældende.

Mange tror også, at alle tekster skal læses på samme måde og lige grundigt, og så kan man hurtigt komme bagud. Hvis du prioriterer din læsning og læser teksterne på forskellige måder, kan du i sidste ende spare tid, og samtidig få et bedre og mere fokuseret udbytte af din læsning. 

At læse til studiet tager tid, og du skal derfor sætte tid af til det. Planlæg, hvornår du vil læse, og hvad du vil prioritere at læse først.

Du kan eksperimentere med at læse på forskellige tidspunkter på dagen. Hvornår har du nemmest ved at fokusere på at lære nyt og koncentrere dig om læsningen? Udover tidspunktet kan du også overveje, hvor du læser bedst. Har du ro derhjemme eller kan du bedre studere på biblioteket eller en læsesal?

Det kan også være en god idé at finde en læsemakker, som du kan mødes med og læse sammen med. På den måde holder I hinanden fast på at få læst, også selvom I bare sidder ved siden af hinanden imens.

Førlæsning

I stedet for at begynde på første side og læse derudad, skal du starte din studielæsning med en førlæsning.

Med en førlæsning danner du dig overblik over den tekst, du skal til at læse. Det hjælper dig til at bringe din egen forhåndsviden i spil, ligesom du bedre kan beslutte, hvordan du vil læse teksten. En førlæsning er en hurtig skimning af de overbliksskabende elementer i en tekst.

Hvis teksten er i en bog, så kig på:

  • Forside
  • Bagside
  • Indholdsfortegnelse
  • Forord
  • Overskrifter
  • Billeder, grafer og modeller 

Ved en artikel skal du kigge på:

  • Abstract/resumé
  • Indledning
  • Konklusion
  • Overskrifter
  • Billeder, grafer og modeller 

Når du har fået overblik over tekstens struktur og indhold, skal du overveje formålet med din læsning:

  • Hvad skal du bruge teksten til?
  • Hvad vil du gerne have ud af læsningen? 

Følgende overvejelser kan hjælpe dig til at fokusere din læsning yderligere: 

  • Er der læsestrategiske spørgsmål til teksten?
  • Har din underviser understreget, hvad du skal være særlig opmærksom på?
  • Hvilken viden har du allerede om emnet?
  • Hvordan passer denne tekst ind i faget eller modulet som helhed? 

En førlæsning kan klares på 5 minutter, hvilket er meget hurtigere end at læse en tekst fra ende til anden, og du får meget mere ud af din efterfølgende læsning.

Du er herefter klar til at beslutte, om teksten skal skimmes eller læses mere grundigt.

Læseovervejelser

Afhængigt af din uddannelse vil du møde mange forskellige teksttyper i løbet af studiet: bøger, artikler, rapporter, manualer, lovstof og praksisbeskrivelser. Har du overvejet, om nogen af disse skal læses på en særlig måde? 

Overvej hvilken type tekst du sidder med ud fra punkterne: Form, Sprog og Funktion. 

Spørg dig selv om disse ting:

  • Hvordan er denne tekst opbygget?
  • Hvordan er denne tekst skrevet?
  • Hvad skal denne tekst bruges til?

Du kan få mere ud af din læsning, hvis du er bevidst om, at ikke alle tekster kan tilgås på samme måde. Hvis en tekst f.eks. er skrevet i et komplekst sprog og indeholder mange svære begreber, kan det være nødvendigt at læse teksten mere grundigt. Andre tekster er mere letlæste og kan med fordel skimme-læses, så du får det vigtigste med, og bagefter kan du så fokusere på at læse i dybden i de mest relevante passager.

Når du læser om et nyt emne eller skal sætte dig ind i nyt stof, er det en god idé at fokusere på begreber, ideer og koncepter i teksten.

Når du skal læse en artikel eller en rapport, skal du aldrig læse den fra ende til anden. Start med en førlæsning og fokuser på abstract, indledning og konklusion. Alt efter dit formål kan du så fokusere på at læse mere ind i metode, analyse eller diskussions-afsnittet efterfølgende. Den vigtigste viden og de vigtigste fund vil altid være beskrevet i abstract og konklusion. Læg også mærke til, at en akademisk opgave er struktureret på samme måde som en videnskabelig artikel. 


Når du ved, hvad du vil have ud af læsningen, kan du begynde at læse. Vælg den læsemåde, der passer bedst til dit formål, tid til rådighed og teksttypen.

Mens du læser

Her kan du læse om forskellige læsemåder, og hvad de kan anvendes til. Begynd altid med en førlæsning.

Læs udefra og ind

Det er altid en god idé at læse udefra og ind, altså at starte med at læse begyndelsen/indledningen og slutningen/konklusionen.
Det gælder, hvad enten der er tale om en artikel, en bog, et kapitel eller et afsnit.


Ved at læse sig fra enderne og ind mod midten får du et bedre overblik over, hvor teksten gerne vil hen. Når du har læst konklusionen først, kan du undervejs i resten af læsningen se, hvordan de forskellige pointer bygger op til netop denne teksts konklusion. Dette giver en bedre forståelse både af indhold og argumentation i teksten.


Skimning

Skimning er en overfladisk læsemåde, der giver læseren et overblik over tekstens struktur og indhold. Skimning er et nyttigt redskab til at orientere sig i mere materiale på kortere tid. 

Du skimmer ved at lade øjnene glide hurtigt over siderne og kun læse de ”vigtigste” ting. Det kunne f.eks. være:

  • Overskrifter og underoverskrifter
  • Begyndelser og afslutninger på afsnit 
  • Ord med kursiv, fed eller understregning
  • Nøgleord, der bliver brugt gentagende gange 
  • Tekstbokse 
  • Punktopstillinger 

Nogle gange er en skimning nok til, at du har fået et udbytte af teksten, mens du andre gange skal fortsætte med en normal- eller dybdelæsning. 
Du kan f.eks. bruge skimning til at undersøge, hvorvidt en tekst er relevant at læse i forbindelse med opgaveskrivning, eller til at få overblik over dagens emne inden undervisningen.

Normallæsning    

Normallæsning er en læsemåde, hvor du læser hele indholdet fra start til slut. Du læser i et tempo, hvor du hverken dvæler ved sætninger eller springer passager over. Normallæsning er god til indførende tekster, hvor man gerne vil have viden om hele indholdet.

Dybdelæsning    

Dybdelæsning er en meget grundig læsning, som godt kan tage lang tid. Den er velegnet til at læse komplekse tekster eller passager, hvor man efterfølgende skal kunne redegøre for indholdet i detaljer.
Det er derfor en læsning, hvor du både skal dvæle ved begreberne og reflektere over, om du virkelig har forstået pointerne.  

Selektiv læsning

Hvis du har et specifikt formål med din læsning, kan du vælge at læse selektivt. Det vil sige, at du skimmer efter de mest relevante passager i teksten og læser dem grundigt. 
Denne type læsning kan f.eks. bruges til at læse med blik på nøgleord og begreber eller til at finde information om et specifikt emne. 

Beskrivelserne af de forskellige læsemåder er inspirerede og bearbejdede efter bogen: Jørgensen, P. S. (2007). Studielæsning på videregående uddannelser: Læsestrategier og læseteknikker. Samfundslitteratur.

Alle læsemåder kræver træning, så lad dig ikke slå ud, hvis læsningen ikke glider nemt fra første færd. Jo mere du læser, jo bedre bliver du til det. Det er også helt normalt at  bruge flere læsemåder på én tekst.

En anden udfordring kan være at skulle læse tekster på engelsk. Her skal du vide, at det bliver bedre, når du begynder at kende fagudtrykkene fra dit studie på både dansk og engelsk. 

Hvis du skal læse ind i et helt nyt emne, kan det være en god idé at starte med tekster, der giver overblik, f.eks. lærebøger, opslag i leksikon eller mere populærvidenskabelige tekster. Når du har forstået kernen i emnet, kan du gå videre til at læse de mere videnskabelige tekster, f.eks. teoribøger og forskningsartikler.

Hvis du har svært ved at få forstå komplekse tekster, så se om du kan finde anden viden, f.eks. på biblioteket, Google eller Youtube, som forklarer det på en anden måde.

Til opgaveskrivning er det dog vigtigt at arbejde med tekster, der har et højere akademisk niveau, så du ikke kun benytter de introducerende tekster.

Aktiv læsning

For at få mest muligt ud af din læsning, skal du læse aktivt. Aktiv læsning handler om at aktivere den læste information, så du husker det bedre. Man kan f.eks. læse aktivt ved at forberede læsestrategiske spørgsmål til teksten, som man så svarer på undervejs eller efter læsningen. Denne type spørgsmål kan også være et udgangspunkt for at få taget notater til sin læsning. 

Vælg de spørgsmål, der er relevante for din tekst, eller find selv på flere spørgsmål.

Hvad er det vigtigste budskab i teksten?  
Hvilke begreber bliver jeg introduceret for?  
Hvad vil forfatteren til teksten gerne have læseren til at forstå?  
Hvordan argumenterer forfatteren for sit budskab?  
Hvilke afsnit er mest relevante for mig lige nu?  
Hvordan kan jeg relatere indholdet i denne tekst til min fremtidige praksis i job?  
Hvis jeg skulle koge tekstens indhold ned til 3-5 linjer, hvad ville de så være?  
Hvordan passer denne tekst ind i sammenhængen med vores øvrige læsning?  
Er der stadig noget, som er uklart for mig?  

En anden måde at læse aktivt på er at læse med såkaldte ”læsebriller”. Du kan f.eks. vælge at læse teksten med kritiske briller og overveje, hvordan argumentationen hænger sammen, eller med teoribriller, hvor du overvejer hvordan teksten passer ind i en teoretisk begrebsramme fra dit studie. Dette hjælper din læsning til at få et fokus, så du ikke bare læser på må og få. 

En anden god måde at aktivere din læsning på, er at skrive notater. Man kan sige, at læse er at ånde ind, og at skrive er at ånde ud. Når du skriver notater, sker der automatisk en læringsproces, hvor du udvælger det væsentligste, omformulerer og skaber sammenhænge.

Vidste du?

Forskning viser, at en af de bedste måder at lære indholdet af en tekst på, er ved at læse den, genfortælle den for dig selv og dernæst skimme teksten igen. 

McDaniel, M. A., Howard, D. C., & Einstein, G. O. (2009). The Read-Recite-Review Study Strategy: Effective and Portable. Psychological Science, 20(4), 516–522

Motivation

Det kan være udfordrende at overskue mængden af tekster, at koncentrere sig i længere tid og at holde sig selv motiveret til at læse. 

Hvis du har svært ved at bevare overblikket, kan det være en god idé at planlægge din læsning. Det vil sige, at du afsætter tid i en ugeplan eller kalender, så du ved præcis, hvor og hvornår du skal læse. Så kan du fordele teksterne ud på ugen efter deadline, sværhedsgrad eller andet.

Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid man kan læse koncentreret, men det er også en evne, der kan trænes op. Forskning viser, at man kan arbejde intenst koncentreret imellem 1-4 timer om dagen. Ved at læse i korte, intense træk og så tage en lille pause, kan du sætte en god ramme om din læsning og øve dig i at koncentrere dig. Med tid og træning kan du så studere intensivt i længere tid ad gangen.  

Du kan enten sætte 50 minutter af og så en pause, så du arbejder i ét langt intensivt stræk, eller lave intervaller, hvor du skiftevis arbejder koncentreret i 25 minutter og så holder en pause på 5 minutter. Det sidstnævnte kaldes Pomodoro-teknikken.

Kickstart din studielæsning med disse værktøjer: 

  1. Nonstop-skrivning. Sæt en alarm på din telefon til 5 minutter, hvor du skal skrive uden at stoppe. Du kan f.eks. skrive om, hvad du gerne vil have svar på, hvad du allerede ved om emnet, hvad du forventer af teksten eller hvad du skal bruge den til. Efter de 5 minutter er din hjerne klar til at læse. 
  2. Brug to minutter på at finde en vinkel, som du synes er virkelig interessant. Hvad interesserer du dig for på dit studie? Kan denne vinkel bruges til noget i forbindelse med den tekst, du skal læse? Hvis du f.eks. brænder for en særlig målgruppe eller en særlig type opgaver, så overvej hvordan teksten vil kunne hjælpe dig i den forbindelse. 
  3. Giv dig selv en belønning, når du har læst et bestemt antal sider. 

Efter du har læst – Husk det læste

Hvis du lægger teksten fra dig med det samme, når du er færdig med at læse, og går i gang med noget andet, vil du ikke huske indholdet lige så godt, som hvis du bruger lidt tid på at genkalde dig indholdet. Her er forslag til hvordan:

  • Lav og besvar læsestrategiske spørgsmål til teksten
  • Læs overskrifterne, tal højt og fortæl dig selv, hvad du nu ved om emnet
  • Følg op på ting, du er i tvivl om. Du kan f.eks. spørge din studiegruppe eller din underviser 
  • Skriv et kort resumé med tekstens vigtigste pointer 
  • Lav en liste over nye begreber og deres betydninger
  • Hvis du har taget notater, så læs dem igennem og skriv en opsummering nederst

Udover at bearbejde teksten alene, kan I også gøre det i studiegruppen. Her er en liste over konkrete aktiviteter:

Djævlens advokat

Aftal at læse samme tekst, men med forskellige læsebriller. En person skal f.eks. læse teksten med kritiske briller og finde svagheder i argumentationen, mens en anden skal finde styrker. Andre briller kan være:

  • Hvordan passer denne tekst ind i faget/teorien/vores opgave?
  • Hvordan kan jeg omsætte indholdet i denne tekst til praksis? 

Når I mødes i gruppen, diskuterer I teksten ud fra jeres forskellige læsninger. 

5 spørgsmål til professoren

Alle skriver 5 spørgsmål ned til dagens tekst. Disse kan både være afklarende i forhold til begreber eller mere abstrakte og relatere til resten af faget/forløbet. 
I kan enten besvare spørgsmålene i fællesskab eller dele dem ud og skrive svar ned til hinandens spørgsmål.

Fælles Mindmap

Lav i fællesskab et mindmap, hvor I plotter de vigtigste pointer fra teksten ind. Husk at skrive sidetal på, så I senere kan genfinde de relevante passager i teksten.

Explain it like I´m 5

Læs en tekst og forbered et kort oplæg for din studiegruppe. Øvelsen går ud på at forklare tekstens budskab og vigtigste pointer så enkelt, at selv en udenforstående (eller en femårig) ville kunne forstå det. Udover at man altid lærer mere af at skulle forklare noget for andre, så er det også en god øvelse at gøre det komplekse enkelt. 

Udarbejdet af: VIA Bibliotek, VIA University College

Hits: 113